Din tekst

Lergavningsret i Skævinge.

I forbindelse med en artikel i Hillerød Posten med overskriften "Kæmpe lergrav på vej i Skævinge" har Lokalrådet bedt Hillerød Kommune om at kommentere dette, og vi har fået følgende informationer om projektet:

 "Der ikke er tale om en ny lergrav. Der har været gravning i området i mange år – også i Frederiksborg Amts tid. Det har tidligere været Frederiksborg Amt, der har givet tilladelse til indvinding af råstoffer i området, og med kommunesammenlægningen er det blevet en af kommunens arbejdsopgaver.

Hillerød Kommunes afgørelse med bilag er lagt  på hjemmesiden:. http://www.hillerod.dk/Nyheder/2012/December/afgorelse_indviningd__raastoffer.aspx

 Svar på Lokalrådets spørgsmål:

Totalentreprenøren af 10. maj 1982 ApS er ejer af en lergravningsret, som af Frederiksborg Amt er blevet forlænget til 2028. Hillerød Kommune har med sin afgørelse givet ham ret til at indvinde ler i 10 af de år. Hvis han ikke er færdig med at grave råstofferne, når den nye tilladelse udløber, har han mulighed for at søge om ny tilladelse til at indvinde yderligere i området. Med Hillerød Kommunes afgørelse har han ret til at indvinde til 21. december 2022.

Hillerød Kommune ejer ingen af de i afgørelsen anførte arealer. Alle berørte grundejere og naboer er blevet hørt i forbindelse med behandlingen af ansøgningen, og de er også blevet orienteret direkte om afgørelsen.

Det fremgår af den gamle servitut, som daværende ejere har tegnet og tinglyst på matriklerne, at arealerne skal bruges landbrugsmæssigt efter endt indvinding.

Der er ikke givet tilladelse til et støjniveau på 60 dB(A) – men kun et støjniveau på 55 dB(A). Dette er fastsat i henhold til miljøministeriets vejledning om støj fra virksomheder.

 Der er givet tilladelse til en driftstid fra 7.00 til 16.00 - mandag til fredag.

 Hillerød Kommune har stillet vilkår om, at der skal køres til og fra graveområdet af Skævingevej og St. Lyngbyvej ud til Amtsvejen – kørselsruter er angivet i afgørelsens Bilag 4.

Venlig hilsen

Tue Tortzen

Formand for Miljø- og Teknikudvalget

 

Lagt på denne hjemmeside den 09-01-2013 af Bernt Salzwedell

Skævinge kunstforening www.skaevingekunst.dk

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk