Din tekst

      Høringssvar fra Skævinge Lokalråd til spildevandsplanen, fremsendt den 16-07-2013.    

Inden for den seneste 4 års periode har Hillerød Kommune . også efter eget udsagn - ofret et ikke uvæsentligt beløb på at renovere kloaker i Skævinge, primært i midtbyen,

Det kan derfor undre Lokalrådet, at der ikke i den forbindelse er taget højde for problematikken omkring adskillelsen af afledningen, sådan som det har været tilfældet i for eksempel bebyggelserne Hvilegårdsparken og Gersehaven allerede siden 1974 og senere.

Det virker derfor urimeligt, at nogle borgere i Skævinge By skal betale et ikke uvæsentligt bidrag nu, da det efter vores bedste overbevisning havde været en smal sag at bringe disse forhold i orden i forbindelse med de udførte kloakarbejder.

Endvidere er der af alle betalt et ikke uvæsentligt bidrag til spildevandsafledning, og det burde være en del af dette bidrag, der nu må finansiere de arbejder, som er nødvendige.

Lokalrådet er også af den mening, at det ville have været korrekt at fremsende informationer og beregninger til de berørte parceller samt en oversigt til Lokalrådet.

Lokalrådet anmoder derfor om, at der sker en ny behandling af projektet, hvor også de samlede økonomiske konsekvenser for for eksempel Skævinge klart fremgår.

På vegne af Skævinge Lokalråd

Bernt Salzwedell

Formand    

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk