Din tekst

Skævinge Lokalråd

Mødereferat fra bestyrelsesmødet onsdag den 08-10-2014 klokken 19:00 på Føllegård.

Til stede var: Bernt, Birthe, Carsten, Henning og Jan.

  1. Helhedsplan Skævingeparken                                                        Fællesmødet, der skulle være afholdt i dag, blev aflyst (sygdom m.m.). Afventer nyt møde.                                                            Tilskud på DKK 1.000 til projektet fra Lokalrådet blev vedtaget

  2. Dialogmøde med øvrige lokalråd og Byrådet på Føllegård den 20-10-2014.                                                                                      Afhængig af deltagerantal i Hovedhuset eller i Rytmelængen. Henning kommer med projektor og lærred. (inklusive projektor og lærred).                                                                                                Vi sender ansøgning til NORDEA-fonden om projektor og lærred til Lokalrådet.                                                                                               Oplæg til vores indlæg (er under udarbejdelse…) herunder ”Har Lokalrådet overlevet sig selv?                                                                 Fra dagsordenen: ”Lokalrådenes bidrag til vision 2025”: Genbrug af ”Landsbyvisioner”                                                                                   Har oplyst til Tinne, at vi alle 7 deltager.                                                                                                      Betaler Hillerød Kommune for forplejningen? (Bernt spørger Tinne).

  3. Indvielses-”event” af cykelsti mellem Harløse og Skævinge onsdag den 09-10-2014.                                                               17:00 Tue Tortzen taler.                                                        .                                                                                                 17:10 Dorte Meldgaard taler                                                           17:20 Officiel åbning af cykelstien                                                   Bernt og Jan deltager. Opstiller fakler, så cykelstien bliver belyst også i denne ende.

  4. Trafiksikkerhed.                                                                          Behov for supplerende steler i byen (Borupvej v. Kaj Sommers Have og Meløsevej) meddeles kommunen (Bernt).                              Færdiggørelse af dette projekt med 40-km-zone (Carsten)Fastholdelse af ønske om trafikdæmpning i krydset ”Harløsevej/Stationsvej/Hovedgaden”. Kan dette ske som almindelig vedligeholdelse? (Bernt)                                                          Fastholdelse af ønske om ringvej med udarbejdelse af behovsoversigt (Carsten)                                                    Forespørgsel til Hillerød Kommune om Trafikplan for veje uden for Hillerød Bymidte (Bernt).                                                         Gennemførelse af ”trafikanalyse” på Hovedgaden (2 timer med optælling af køretøjstyper)

  5. Separatkloakering.                                                                        Møde for berørte borgere i Skævinge den 27-10-2014 (Føllegård eller Skævinge Kro?).                                                                         Afventer tilbagemelding fra Hillerød Forsyning.                         Forplejning ?

  6. Belysning af skolestier.                                                                       Fornyet henvendelse til Hillerød Kommune (Bernt

  7. Parkeringsforbud på Strøvej.                                                         Henvendelse til Politiet med ønske om parkeringsforbud på den ene side af vejen (Carsten)

  8. Eventuelt.                                                                                            Vi skal have etableret et ”medlemskab”/”Støttekontingent” for at sikre os indtægter.                                                                                        Vi diskuterede forskellige muligheder for positive ”gimmicks” for at få aktiveret borgere og politikere/forvaltningen i højere grad.

Referat udarbejdet den 09-10-2014 af Bernt Salzwedell

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Referat fra bestyrelsesmødet onsdag den 10-09-2014 klokken 19:00 på Føllegård.

Budgetforligets betydning for Skævinge i perioden 2015-2017.

- Der blev udtrykt stor skuffelse fra alle over, at der i oplægget til budgetforliget ingen steder er sat penge af til helhedsplan "Skævingeparken"..

Dialogmøde med øvrige lokalråd og Byrådet på Føllegård den 20-10-2014.

- Mødet bliver afholdt på Føllegård. Da ombygninger i Hovedhuset ikke vil være afsluttet på denne dato, afholdes mødet i Rytmelængen. 

- Alle i Skævinge LOkalråd opfordres til at deltage.

Indvielses-”event” af cykelsti mellem Harløse og Skævinge.

- Projektet er droppet, da tiden er for kort til forberedelse.

- Men en skriftlig "gimmick" vil da være en fin ting, når nu der ikke er kommet noget fra kommunen om en indvielse...

Helhedsplan ”Skævingeparken”.

- Vi skal have et møde med de øvrige interessenter om det videre arbejde.

- Vi skal "påvirke" politikerne frem til den endelige vedtagelse af budgetforliget.

Trafiksikkerhed.

- Der er nu malet streger der, hvor steler skal opsættes. Et forsøg på at få ændret et af stederne på Borupvej førte til en "påtale" fra Hillerød Kommune: Det var ikke en invitation til en ny proces"... Det skal ikke hindre os i at få opsat steler dér, hvor borgerne har udtrykt ønske herom. Det er jo en af vores opgaver som lokalråd at være kontakt mellem kommune og borgere...

- Opfølgning omkring anbringelse af steler ultimo september.

- Fastholdelse af ønske om trafikdæmpning i krydset Harløsevej / Stationsvej/ Hovedgaden”.

- Fastholdelse af ønske om ringvej.

- Forespørgsel til Hillerød Kommune om Trafikplan for veje uden for Hillerød Bymidte.

Separatkloakering.

- Opfølgning på Hillerød Forsynings plan om møde for berørte borgere i Skævinge (tidspunkt). Et sådant møde vil formentlig først finde sted i oktober eller måske november, når Hillerød Forsyning har materiale klar.

- Info til Hillerød Forsyning om ubesvarede spørgsmål til planen (Frank)

Belysning af skolestier.

- Fornyet henvendelse til Hillerød Kommune.

Parkeringsforbud på Strøvej.

- Henvendelse fra Bernt til Politiet med ønske om parkeringsforbud på den ene side af vejen.

Eventuelt.

ikkke flere punkter.

(Lagt på hjemmesiden den 23-09-2014 af Bernt Salzwedell)

---------------------------------------------------------------------------------------------

Referat fra møde i Skævinge Lokalråd den 11-06-2014.

Møde med Hillerød Frivilligcenter.

- Bernt prøver at få et møde i stand i Hillerød etfer sommerferien.

Skovrejsningsprojektet.

- Møde nr. 1 er afholdt m,ed deltagelse fra Lokalrådet. Ingen områder i nærheden af Skævinge skal blive til skov p.t.

Chikaner i bymidten.

- Vi afventer stadig opstilling.

Fartdæmpning i bymidtekrydset.

- Bernt har fremsendt priseksempel tkil Miljø og Teknik, som ikke kkan meddele accept.

Velkomstmøde i Hillerød for nye borgere-

- Vi deltager ikke, da der kun er tilmeldt 2 nye fras Skævinge.

Kloakseparering.

- Vi ønsker møde med Hillerød Forsyning om tiltag i Skævinge.

Møde med Socialdemokratiet.

- Vi mødes helst med fagudvalgene.

Møde med Venstre

 - Vi mødes helst med fagudvalgene.

Næste dialogmøde mellem kommunen og lokalrådene.

- afholdes 20-10-2014. Vi lægger gerne lokaler til.

Fartmålere

- Vi skal forespørge , om disse kommer med i budgettet for 2015.

Fjernvarmen

- Vi skal forespørge, hvordan det går med tilslutningspligten, hvis ikke dette allerede behandles af kommunen/forsyningen gennem Skævinge Fjernvarmelaug.

Helhedsplan "Skævinge" (Skævingeparken for kultur og idræt)

- Hvad er lokalrådets rolle i det videre forløb ?

- afventer planens placering i budgettet for 2015,2016 og 2017.

Parkeringsforbud på Strøvej.

- afvist af Hillerød Kommune. Vi spørger Politiet, hvorfor...

 

Lagt på hejmmesiden den 01-09-2014 af Bernt Salzwedell.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Referat fra møde i Skævinge Lokalråd den 23-04-2014.

1. Konstituering.

Bestyrelsen konstituerede sig med Bernt Salzwedell som formand, Jan Jensen som næstformand og Carsten Toft-Hansen som kasserer.

2. Skovrejsningsudvalg.

Henning og Carsten deltager fremover i disse møder (møde den 29-04-2014).

3. Trafik.

Bernt rykker kommunen for svar om chikaner og bymidtedæmpning.

4. Kloakseparering.

Frank sender brev til Hillerød Forsyning som en slags ”prøvesag”.

5. Idræt og kultur i Skævinge.

Henning og Jan arrangerer møde med beslutningstagere på Føllegård.

----------------------------------

Referat lagt på hjemmesiden den 11-06-2014 af Bernt Salzwedell

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Referat fra generalforsamling, afholdt den 20-03-2014.

Valg af dirigent.

  • Kim Hendry modtog valg

Lokalrådets beretning.

  • Formanden aflagde beretning, som blev godkendt.

  • Beretningen er lagt på Lokalrådets hjemmeside.

Beretning fra arbejdsgrupperne.

  • Der forelå ingen beretninger.

Forelæggelse af det reviderede regnskab.

  • Regnskabet blev forelagt af Carsten.

  • Regnskabet blev godkendt.

Budget for det kommende år.

  • Der budgetteres ikke med indtægter.

Indkomne forslag.

  • Der var ikke indkommet forslag.

Valg af medlemmer til bestyrelsen.

  • Bernt Salzwedell modtog genvalg

  • Birthe Munktved modtog genvalg

  • Carsten-Toft Hansen modtog genvalg

  • Henning Andersen modtog

  • Jan Jensen modtog genvalg

  • Nyvalgt blev Frank Jensen

  • Nyvalgt blev Jens Sindberg

Valg af revisor og revisorsuppleant for et år ad gangen.

  • Olfert Trebbien modtog genvalg.

  • Thomas Jørgensen valgtes til revisorsuppleant.

Eventuelt.

  • Ingen punkter.

Efter mødet var der spørgsmål til Tue Tortzen og Dan Riise omkring diverse forhold i Skævinge, herunder chikaner og trafikdæmpning samt spildevandsplanen.

Referent: Bernt Salzwedell

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Referat fra møde i Skævinge Lokalråd den 06-02-2014 på Føllegård.

  1. Kultur og Idræt i Skævinge fremover.

    Som oplæg til mødet med ISS i klubhuset den 10-02-2014 præsenterede Jan et økonomisk overslag over ændringer på Føllegård i 2014, som kunne betyde en væsentlig bedre udnyttelse af Føllegård på alle årstider. Ændringer vil beløbe sig til cirka 50 % af det beløb, som Hillerød Kommune har givet os tilsagn om til idræt og kultur i 2014. Lasse fra ISS vil komme med oplæg til forslag til ændringer i Hallen for det resterende beløb. ISS vil i 2014 få udført klimamæssige forbedringer for cirka 500.000 i 2014 fra ESCO-midler.

    Lørdag den 08-02-2014 besøgte 4 medlemmer af Lokalrådet Slangerup Idræts- og Kulturcenter og blev vist rundt af ledelsen og fik samtidig informationer om organisation, udvikling og daglig drift. En god inspiration før vores egne møder om fremtiden for Skævinge på idræts- og kulturområdet.

  2. Superbrugsen i Skævinge, visioner.

Brian Farsinsen kom forbi og gennemgik den strategiplan, der er udarbejdet for de kommende år. Heri indgår også et fortsat samarbejde med Lokalrådet til gavn for det sociale aspekt. Den nye vaskehal forventes at gå i drift inden for få uger, og der er planlagt en række tiltag inden for struktur og indretning i selve brugsen.

Øvrige punkter.

- Vi har nu konstateret, at der ud for Borupvej 1 (Frydendahl) nu er blevet ryddet op, så det er muligt at færdes på fortovet uden risiko.

- Vi har meddelt Hillerød Riddere, at de er velkomne til næstelokalråds møde den 06-03-2014.

- Vi har meddelt Hillerød Frivilligcenter, at vi afventer præsentation af dettes funktioner, som vil finde sted på det kommende dialogmøde med de øvrige lokalråd, før vi som lokalråd tager på besøg hos frivilligcenteret.

- Vi konstaterede, at cykelstien, som Tue Tortzen lovede færdig til jul, er ved at nærme sig Skævinge nu, så det er spændende, hvilket år til jul, som Tue mente J.

Referat lagt på hjemmesiden den 10-02-2014 af Bernt Salzwedell

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Referat af lokalrådsmødet torsdag den 09-01-2014 på Føllegård.

  1. Henvendelse fra Hillerøds riddere.

    Vi inviterer dem til deltagelse i næste møde den 06-02-2014.

  2. Fastlæggelse af mødedatoer i 2014.

    Er nu lagt ind på hjemmesiden.

  3. Fastlæggelse af dato for generalforsamling 2014.

    Afholdes torsdag den 20-03-2014 og varsles desuden på infotavlen i Superbrugsen.

  4. ”Kampagne” for at hverve flere medlemmer til Lokalrådets bestyrelse.

    Brev til 5 navngivne emner med indbydelse til næste møde den 06-02-2014.

  5. Fartdæmpende løsning i krydset Harløsevej/Hovedgaden.

    Kommunen rykkes for besigtigelse inklusive anbringelse af chikane på Strøvej.

  6. Borupvej 1, opgravet jord på fortov.

    Kommunen rykkes for stillingtagen den 15-01-2014.

  7. Parkeringsforbud på højre side af Strøvej, set fra jernbaneoverskæringen.

    Kommunen rykkes for stillingtagen den 15-01-2014.

  8. Fællesmøde med andre foreninger.

    Bernt indkalder Kunstforeningen og Føllegård Alive for at konkretisere tiltag i 2014, baseret på kommunens tilsagn om støtte hertil.

  9. Fælles dialogmøde med kommune og de andre lokalråd i kommunen.

    Afventer mødedato fra kommunen.

  10. Opsætning af hundeposestativer andre steder end ved Bombakken.

    Der rettes fornyet henvendelse til kommunen.

  11. Belysning på skolesti.

    Der rettes fornyet henvendelse til kommunen.

  12. Udvidelsesarbejder ved Superbrugsen.

    Vi inviterer Brian Farcinsen til at give os en orientering på næste møde den 06-02-2014.

  13. Fartmålere på Hovedgaden, Strøvej og Meløsevej.

    Der rettes fornyet henvendelse til kommunen. Samtidig efterlyses måleresultater.

  14. Regnvandsbassinet på Borupvej.

    Bassinet er blevet renset op, og der er ændret i terræn to steder for lettere adgang.

    Vi skal overveje, om ikke der bør opsættes skilte med tekst ”Regnvandsbassin, dybde op til 2 meter”.

  15. Frivilligcenter Hillerød.

    Vi beder om møde hos dem i Hillerød for at høre om samarbejdsmuligheder.

Referent: 10-01-2014 Bernt Salzwedell

---------------------------------------------------------------------------------------------

Referat af bestyrelsesmøde torsdag den 07-11-2013 på Føllegård.

1. Regnvandsbassinet ved Borupvej (efter Kaj Sommers Vej).

Den 07-11-2013 mødtes Lokalrådsmedlemmer samt to beboere fra Kaj Sommers Vej med en repræsentant fra Hillerød Forsyning A/S og en repræsentant fra HedeDanmark ved regnvandsbassinet.

Bassinet vil blive renset op ultimo november 2013, og i den forbindelse vil der blive etableret 2 adgangsområder med anlæg, der skråner "omvendt" i forholdet 1:5. Herved opnås, at der bliver en "flad" tilgang til bassinet, så risikoen for at falde i på de skrå kanter reduceres.

Arealet, der ejes af Hillerød Forsyning, kan benyttes rekreativt.

Hillerød Spildevand vil rette henvendesle til myndighederne for at få bragt fejlkoblinger, der har medført udledning af spildevand i bassinet, i orden.

2. Spildevandsplanen.

Bernt har ikke haft tid til at gøre mere ved dette lige nu, men kontakter Hillerød Forsyning snarest for at høre nærmere om alternativer til separatkloakering.

I valgkampen er langt de fleste partier enige om, at den nuværende spildevandsplan er en "ommer". Nu må vi så se, om det også gælder efter kommunevalget :-).

3. Vælgermødet tirsdag den 05-11-2013 klkken 19:00 på Skævinge Kro.

Mødet var godt besøgt. Lokalrådet hæftede sig ved, at det kunne se ud til, at der af de 500.000, der er afsat til analyser omkring Idræt og Kultur i Skævinge i 2014, vil der kunne anvendes 80% til praktiske tiltag i stedet for konsulenttimer.

4. Fællesmøde med andre foreninger i Skævinge om det fremtidige samarbejde inden for kultur og idræt.

Søndag den 24-11-2013 klokken 15:00 afholdes der møde, hvor alle, der har lyst til at yde en frivillig indsats i Lokalrådet, Føllegård Alive eller en af de øvrige foreninger i Skævinge, inviteres, så vi kan fastholde en gunstig udvikling inden for idræt og kultur i Skævinge.

5. St.Lyngby Idrætsforenings Venners gule plakater på elskabe m.v. i Skævinge.

Så vidt vi har kunnet konstatere, har man forsøgt at fjeren disse, men med blandet succes. Lokalrådet opfordrer derfor St.Lyngby Idrætsforenings Venner til at følge op på dette en gang til i alles interesse.

6. Skævinge Skov og Bombakken, møde om fremtidig anvendelse.

Behandles på næste lokalrådsmøde, da vores deltager i et afholdt møde ikke var til stede her i aften.

7. Kommuneplan 2013.

Det er lykkedes Hillerød Kommune at få slettet det oplæg til en ringvej uden om Skævinge, som ellers var indeholdt i den gamle kommuneplan. Desværre er indsigelsesfristen nu udløbet, men vi vil undersøge, om vi på en eller anden måde kan få dette tilbage i planen. Carsten undersøger dette.

8. Belysning af skolesti.

En fornyet henvendelse til By & Miljø om lys på skolestien er blevet besvaret med "er udenfor rammen af det nuværende projekt". Hermed menes sikkert cykelstien fra Hillerød til Skævinge, som trods omtalt som værende færdig i Hillerød Posten kun er nået frem til Harløse indtil nu. Tue Tortzen har udtalt på vælgermødet, at den vil være færdig før jul i år.

9. Cykelstien fra Hillerød til Skævinge.

Cykelstien vil komme ind i Skævinge i venstre side, set fra Harløse mod Skævinge, og munde ud efter chikaneren efter Bombakken og før Baunehøjen. Lokarådet har modtaget tegning over dette den 07-11-2013.

10. Trafiksikkerhed.

En repræsentant fra Hillerød Kommune samt 2 repræsentanter fra Rambøll & Hannemann mødtes med repræsentanter fra Lokalrådet + Dan Riise foran Netto den 06-11-2013. Her præsenteredes oplægget til de trafikchikaner, som Hillerød Kommune har bevilliget. Man fandt sammen ud af de mest optimale placeringer, og nu afventer Lokalrådet de godkendte oversigter fra Hillerød Kommune.

Ved mødet gjorde Lokalrådet opmærksom på, at chikaner kun har prioritet 4 i vores forslag til trafiksikkerhed i bymidten, hvorfor Lokalrådet vil arbejde videre med det projdekt, hvor der laves en forhøjning af Hovedgaden i krydset ved Stationsvej, Harløsevej og Hovedgaden på samm emåde, som det er udført i Strø.

Lokalrådet henviser til vores beskrivelse af dette i vores input til budgettet og kommuneplanen og kontakter Teknik & Miljø, der tilsyneladende ikke har fået kendskab til dette forslag før nu.

11. Trafikken på Strøvej, Skævinge.

Vi har på foranledning af en borger forespurgt Kommunen, om vi kan få "parkering forbudt" på hæjre side af Strøvej for at forhuíndre, at der parkeres på vej og fortov her, hvorved der opstår farlige situationer. Vi afventer svar fra Kommunen. Måske skal dette behandles samtidig med anbringelse af chikaner på Strøvej.

12. Borupvej 1 (Frydendahl).

Lokalrådet har henstillet til, at der bliver gjort noget ved de jordbunker, der er på vej ud over fortovet, og som har ligget der i meget lang tid. Ejeren har påpeget, at dette skyldes en verserende sag om vandintrængen i både Borupvej 1 og 3, der skulle være forårsaget af "en nyudsprungen kilde på den modsatte side af Borupvej". Lokalrådet har herefter taget kontakt med Hillerød Kommune, der undersøger, hvor sagen står lige nu.

 

Næste møde afholdes torsdag den 09-01-2014 klokken 19:00 på Føllegård, da december måned er "mødefri" for Lokalrådet.

Referent: Bernt Salzwedell ( 08-11-2013)

------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Referat af bestyrelsesmøde torsdag den 03-10-2013 på Føllegård.

1. Regnvandsbassinet ved Borupvej.

Efter aftale med Hillerød Forsyning A/S vil der blive etableret 3 tilgange til bassinet ved at ændre skråning til fladt terræn, der flader ud mod bassinet. Skulle gerne betyde, at man ikke søger ned til de skrå sider, hvor der er tilvokset, med risiko for at falde i bassinet, hvor vanddybden p.t. er mellem 1,5 og 2 meter.

2. Spildevandsplanen.

Bernt kontakter Hillerød Forsyning A/S for at høre nærmere om alternativ til separatkloakeringstilslutning i form af egen vandafledning, for eksempel ved hjælp af faskiner og andre foranstaltninger på egen grund.

3. Vælgermøde tirsdag den 05-11-2013 klkken 19:00 på Skævinge Kro.

Ole Roed Jacobsen blev foreslået som ordstyrer og har sagt ja. Jan har lovet at tage sig af det praktiske. Vi mødes på kroen en time før. Politikernes placering og talerækkefølge findes ved lodtrækning. Lokalrådet udarbejder tre spørgsmål om Skævinges fremtid, som tilsendes politikerne før mødet.

4. Fællesmøde med andre foreninger i Skævinge om det fremtidige samarbejde inden for kultur og idræt.

Bernt indkalder til møde herom til afholdelse i uge 43.

5. St.Lyngby Idrætsforenings Venners gule plakater på elskabe m.v. i Skævinge.

Bernt kontakter foreningen for at få disse fjernet snarest.

6. Skævinge Skov og Bombakken, møde om fremtidig anvendelse.

Jan har lovet at tage sig af dette projekt og indkalde til møde med Henning Nielsen og Tim Falck Weber fra Naturstyrelsen Nordsjælland.

7. Ny butik i Skævinge.

Birthe kunne oplyse, at der vil blive åbnet en blomsterbutik i byen, beliggende over for Nordeas bygning på vejen op mod Gersegården.

8. Næste møde.

Næste møde afholdes torsdag den 07-11-2013 klokken 19:00 på Føllegård.

 

Referent: Bernt Salzwedell ( 08-10-2013)

-----------------------------------------------------------------------------------------------------

Referat fra generalforsamling, afholdt den 18-03-2013.

Valg af dirigent.

  • Olfert blev valgt.

Lokalrådets beretning.

  • Formanden aflagde beretning, som blev godkendt.

  • Beretningen er lagt på Lokalrådets hjemmeside.

Beretning fra arbejdsgrupperne.

  • Der forelå ingen beretninger.

Forelæggelse af det reviderede regnskab.

  • Regnskabet blev forelagt af Carsten. Balance på DKK 4.302,80.

  • Regnskabet blev godkendt.

Budget for det kommende år.

  • Der vil være udgifter til hjemmeside og muligvis lidt kaffe/kage ved møder med eksterne.

Indkomne forslag.

  • Der var ikke indkommet forslag.

Valg af medlemmer til bestyrelsen.

  • Bernt Salzwedell modtog genvalg.

  • Birthe Munktved modtog genvalg.

  • Carsten-Toft Hansen modtog genvalg.

  • Jan Jensen modtog genvalg.

  • Helene Tornhøj Pedersen er udtrådt af bestyrelsen.

  • Thomas Jørgensen er udtrådt af bestyrelsen.

  • Nyvalgt blev Henning Andersen.

Valg af revisor og revisorsuppleant for et år ad gangen.

  • Olfert Trebbien modtog genvalg.

  • Thomas Jørgensen valgtes til revisorsuppleant.

Eventuelt.

  • Der var ingen punkter under eventuelt.

Referent: Bernt Salzwedell (03-03-2014)

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Skævinge Lokalråd.

Generalforsamling mandag den 18-03-2013.

Formandens beretning.

Når man sidder en stille aften og læser de mails igennem, der er blevet sendt frem og tilbage i løbet af kalenderåret 2012, går det pludselig op for én, at dét, som man synes har været et forholdsvis roligt år, faktisk har været et ret travlt år med mange forskellige opgaver.

Jeg har besluttet mig til at fortælle om dette ved at foretage en kronologisk gennemgang.

02-01-2012      Året startede med, at vi afleverede vores ”landsbyvisioner” til Hillerød Kommune, hvor vi gav vores version af, hvordan vi ser Skævinge i år 2020. Vi kunne glæde os over dagspressens bevågenhed, især omkring punktet ”Utopia”, hvor vi gør Skævinge til en havneby. Det væsentlige er imidlertid, at Hillerød Kommune tog vores visioner seriøst, og vi modtog tilbagemeldinger til alle punkter, hvor nogle er kommet med i kommuneplan 2013.

23-01-2012      Denne dag blev der holdt stiftende generalforsamling i den nye forening ”Føllegård Alive”, hvor vi har en repræsentant siddende i bestyrelsen. Jan Jensen har været vores deltager og har lagt mange kræfter i dette arbejde, og det var en stolt Jan, der sammen med Kirsten kunne modtage Hillerøds Kulturpris for godt og vel en uge siden for de frivilliges indsats omkring Føllegård Alive.

26-01-2012      Afholdelse af workshop hos Hillerød Kommune om busdrift. Ingen af os kunne deltage, men vi modtog et fyldestgørende referat, som – hvis det ikke allerede er sket – bliver lagt på vores hjemmeside.

22-03-2012      Der har været en løbende dialog med Hillerød Kommune om anvendelse af solceller på offentlige bygninger i Skævinge, uden at dette har ført til konkrete tiltag. Der er dog håb om, at dette kommer med i kommuneplanen i 2014, måske endda allerede i 2013.

30-04-2012      Der gennemføres diverse el arbejder på Føllegård, så man nu kan tænde lys og opvaskemaskine på samme tid. Jo, det går fremad, små skridt ad gangen.

12-05-2012      Det var den udvalgte dato til årets kulturdag, og selv om vi havde dannet den nye paraplyorganisation Føllegård Alive, stod det ned i stride strømme fra morgen til sen eftermiddag. Besøgstallet var følgelig minimalt, men de, der kom, fik god underholdning for pengene – selv om kulturdagen jo er gratis. Økonomisk løb arrangementet lige rundt med et meget lille overskud, men vi har alle stadig lyst til at afholde en ny kulturdag i 2013, og denne gang lørdag den 01-06-2013.

14-05-2012      Lokalrådet lagde hus til (Føllegård Kulturhus) dialogmøde mellem alle lokalråd i kommunen og repræsentanter fra Hillerød Kommune. En interessant aften med gruppeopgaver. Et referat vil – hvis ikke det allerede er tilfældet – snart kunne læses på vores hjemmeside.

16-05-2012      Borgmester Kirsten Jensen kunne meddele, at hullerne i taget på Føllegård i bygningen til højre for indgangen bliver repareret. Og det er sket, så nu kan denne bygning, som det er blevet tilfældet, bruges til forskellige aktiviteter igen.

02-06-2012      Der er en voldsom debat omkring de offentlige toiletter i Hillerød. Lokalrådet opfordrer Hillerød Kommune til at kontakte Kolding Kommune, hvor man har lavet en elegant løsning, uden at dette koster kommunen penge. Hillerød Kommune har dog meldt tilbage, at denne løsning ikke bliver gennemført i Hillerød. Og resultatet kan enhver jo se, der bliver trængende i Hillerød.

17-06-2012      Lokalrådet havde møde med Peter Nisbeth (S) fra Hillerød Kommune, primært omkring fjernvarmesituationen. Lokalrådet kunne kun opfordre til, at der bliver fundet frem til en løsning, der kan gavne udviklingen i Skævinge. Samtidig kunne vi oplyse udviklingen i restgælden vedrørende Skævinge Fjernvarme, som kommunen ikke havde fået oplyst. Vi fik tallene fra Energitilsynet…

26-06-2012      Hillerød Kommune indgår i et forskningsprojekt, der handler om udviklingen i udvalgte stationsbyer i landsbyer i Danmark, og Skævinge er en af dem. I samarbejde med blandt andet Lokalhistorisk Forening og gennem interviews med lokalrådsmedlemmer har vi bidraget til dette projekt, som her i marts 2013 har resulteret i et digert værk på cirka 250 sider, som vi er i færd med at gennemlæse. Umiddelbart er resultatet ganske interessant, og vi har til hensigt at få tilsendt et par eksemplarer, dels til eget brug og dels til Lokalhistorisk Forening.

27-06-2012      TV2 Lorry havde lyst til at interviewe Lokalrådet omkring udviklingen i Skævinge, og det førte til en udsendelse, hvor Thomas og Birthe fortalte om de aktuelle emner i Skævinge. Og så blev vi da ”verdenskendt” igen her i Skævinge.

 10-07-2012     Vi gjorde Tue Tortzen opmærksom på, at der var konstateret store mængder af bjørneklo på Harløsevej. Og så blev bjørnekloen fjernet – uden brug af får.

24-07-2012      På foranledning af en borgerhenvendelse bad vi om en termin for færdiggørelsen af cykelstien fra Hillerød via Harløse til Skævinge. Svaret var 2013, men mon ikke vi ud fra den nuværende færdiggørelsesgrad må regne med, at det først bliver i 2014.

25-07-2012      Vi bad Hillerød Kommune om at opstille stativ med hundeposer i svinget mellem Hvilegårdsparken og Gersehaven, men dette har man ikke midler til i øjeblikket hos Hillerød Kommune. Vi prøver igen her i 2013.

15-08-2012      Vi havde mødet med formanden fra Bombakkens Grundejerforening og repræsentanter fra Skov- og Naturstyrelsen hos Henning Nielsen, hvor vi diskuterede det fremtidige samarbejde omkring Skævinge Skov og anvendelsen af denne. Desværre skete der ikke meget mere i 2012, men vi har rette fornyet henvendelse via Hillerød Kommune, og der vil blive indkaldt til møder i 2013, så vi kan komme videre.

28-08-2012      Endelig blev der opstillet 2 styk faste fartvisere på henholdsvis Borupvej og Harløsevej. Det er vi glade for, men vi arbejder videre for at få yderlige 3 styk til de øvrige indfaldsveje.

12-09-2012      Her blev vi bedt om at tage stilling til en ansøgning om etablering af en 3. dagligvarebutik i Skævinge Bymidte. På et møde med repræsentanter fra Hillerød Kommune gjorde vi det klart, at vi anså det for en dårlig løsning på nuværende tidspunkt, ud fra de markedsinformationer, som er blevet indhentet, men at emnet kan tages op igen på et senere tidspunkt, hvis udviklingen i Skævinge skulle indikere et sådant behov.

27-09-2012      Hillerød Byråd vedtog budgetforliget for 2013, hvortil vi kommenterede, at vi efterlyste midler til renovering af Føllegård samt brug af ESCO-midler til energioptimering på offentlige bygninger i Skævinge. Men vi kunne dog også konstatere, at Føllegård var med i budgetforliget i form af en hensigtserklæring.

13-11-2012      På et dialogmøde mellem lokalrådene i Kommunen og politikerne fra Hillerød Byråd blev den nye, digitale kommuneplan 2013 (forslag) gennemgået. Det er et digert elektronisk værk, der udskrevet fylder omkring 450 sider. Der er noget at tage fat på. Den endelige høringsfrist er blevet udsat flere gange, senest til den 10-04-2013.

27-11-2012      Lokalrådet blev af Hillerød Kommune bedt om at komme med forslag til anvendelsen af institutionen Stjernens lokaler, når denne ville blive lukket pr. 01-05-2013. Lokalrådet har afgivet høringssvar, hvor vi peger på en sammenlægning af institutioner, men en bevarelse af lokaliteterne hos Stjernen, så denne kan finde genanvendelse som børneinstitution, hvis der skulle blive behov for dette som følge af en befolkningstilvækst.

21-12-2012      Hillerød Kommune meddeler, at Hillerød Forsyning køber Skævinge Fjernvarme pr. 01-01-2013, og at man forventer, at prisen for fjernvarme i gennemsnit vil falde med omkring 50 %. Det er så afslutningen på en lang proces, som er blevet gennemført af både Skævinge Fjernvarmelaug, Skævinge Lokalråd samt en række aktive borgere i Skævinge.

Og så bare lige et par stikord om en række andre aktiviteter:

  • Der har været 2 nabohøringer: En omkring en paintball-bane, og en om anlæggelse af 2 søer på privat grund.
  • Vi har foreslået trafiksikkerhed ved etablering af chikaner og forgængerovergange samt lys på stier.
  • Vi har kommeret forslag til opsamling af regnvand og kommet med yderlige forslag hertil.

Og skal vi så kigge på de første måneder af 2013, som I vil høre mere om til næste års generalforsamling, har vi blandt andet

  • Afholdt borgermøde med meget lille deltagelse af borgere omkring kommuneplan 2013.
  • Informeret om brugerundersøgelse på Skævinge Bibliotek.
  • Deltaget i planlægning af nyt klubhus og renovering af det eksisterende sammen med IS Skævinge.
  • Deltaget i borgermøde i Hillerød omkring kommuneplan 2013.
  • Intensiveret samarbejdet med Føllegård Alive.
  • Kommenteret projekter omkring Skævinge, herunder udnyttelse af Lergrave.
  • Dialog om anvendelsen af de i alt 100 millioner ESCO-midler i årene 2011-2014 til energioptimering i offentlige bygninger i kommunen.
  • Og så det ”løse” J.

Det har været et år med mange aktiviteter, som har krævet megen tid, og som følge heraf må vi desværre her i aften sige farvel til 2 medlemmer af bestyrelsen, som grundet tids- og arbejdspres – begge med småfolk – har bedt om at udtræde i hvert fald for en periode. En stor tak til Helene og Thomas for deres indsats gennem adskillige år. Vi håber, at I vil fortsætte som LR-Supporters, og at I på et eller andet tidspunkt vender tilbage, for vi har brug for den form for engagement og energi, som I begge har udvist. Vi kommer til at savne jer.

Vi håber så, at vi kan mobilisere nye kræfter, der sammen med os vil gøre Skævinge til et dejligt sted at bo og trives i.

 

Med venlig hilsen

Bernt Salzwedell

Formand for Skævinge Lokalråd   

 

 

 

Referat af borgermøde på Føllegård d. 06-01-2013

”Kommuneplan 2013”

 

Velkomst ved Bernt, formand for Skævinge Lokalråd.

Kommuneplanen 2013 blev fremlagt i Hillerød for ca. 14 dage siden, og Skævinge Lokalråd er kommet med oplæg til hvordan vi mener, at kommuneplanen kan se ud. Borgermødet afholdes for at alle borger i Skævinge kan komme med input i forbindelse med høringsfristen.

Gennemgang af kommuneplanen og landsbyvisioner.

Vores landsbyvisioner og kommunens kommentarer af vores visioner er på vores hjemmeside, www.skaevinge.dk

Lokalrådet brugte i år 2009 meget tid på at udarbejde et stort og seriøst oplæg omkring landsbyvisioner. Vi opnåede den gang kun at blive nævnt i den daværende kommuneplan som et sekundært kommunecenter.

I år 2012 valgte vi at have de store armbevægelser fremme og fyre godt op under mange ideer og tanker. Ved at gøre det på denne måde, har vi fået kommunen til at tænke tanker om, hvor vi gerne vil hen, og hvad der på sigt kan blive konkrete tiltag.

De visioner, som vi primært fremlagde på borgermødet, var følgende;

  • Byudvikling og trafik
  • Idræt og kultur

Lokalrådet mener, at

byudviklingen skal starte med bebyggelse af Dyremosegård-arealet. Det er lokalrådets klare holdning, at vi skal have mere byudvikling i form af bebyggelse, erhverv og detailhandel, men det skal ske i det rigtige tempo.

vi skal sprede trafikken, så den ikke samles i bymidten. Dette skal gøres med forbindelsesveje rundt om Skævinge. Skævinge skal ikke vokse sig uden for denne ring. Villaområderne skal ikke kobles på ringvejen, da det vigtigste med ringvejen er at få ført den tunge trafik uden om Skævinge by, hvor der færdes mange bløde trafikanter.

Idræt og kultur

Kommunen har givet brugerne (Lokalrådet, spejderne, kunstforeningen og sundhedsplejersken) lov til at bruge Føllegård til et kulturhus. Her er dannet foreningen ”Føllegård Alive”.

Føllegård Alive er for alle dem, som har noget på hjertet, og som har lyst til at lave frivilligt arbejde/hobby og få flere af Skævinges borgere med.

Naturstyrelsen har købt det grønne areal ved Bombakken som en del af en skovrejsning mod nord. Her har formanden for Bombakkens Grundejerforening, Lokalrådet, Kommunen og Naturstyrelsen lavet en arbejdsgruppe, som skal blive enige om, hvorledes de grønne arealer bedst kan udnyttes til fælles gavn.

-----------------------

Efterfølgende var der flere konstruktive input fra mødedeltagerne samr en god dialog med de to lokalpolitikere, der havde fundet vej til mødet.

Vi takker de fremmødte for input til kommuneplanen. Der er flere ting, som der nu skal arbejdes videre på. Noget skal streges, og andet skal tilføjes.

Vores høringssvar til Kommuneplanen vil være at finde på vores hjemmeside.

------------------------

Helene Tornhøj

Referater 2011

December:

Afbud fra Carsten og Jan

1. Kommuneplan 2009: Opsamling af regnvand fra boligers tage… Vi vil fremsende en række spørgsmål til kommunen omkring pris og princip.

2. Forbrugerrepræsentanter til bestyrelsen i Hillerød forsynings selskaber: Miljø Ministeriet har udskudt for 2. gang… Udsat til 01.01.2013

3. Fremlæggelse af regnskab for kulturdagen: Bernt fremsender regnskabet til kommunen i morgen.

4. Kulturdagen 2012: Bernt indkalder til et møde i januar 2012 med brugsen, kunstforeningen, spejderne og lokalrådet ang. kulturdagen 2012.  

5. Fartmålere: De efterspurte fartmålere er kommet til stor glæde. Vi forslår at der sættes en fast på Borupvej eller Strøvej, da det er her det går rigtig stærkt. Vi kan godt forstå at det ville være logisk at sætte den på Harløsevej grundet skole og institutionerne, men her er allerede vejbump så vi ser de før nævnte som bedre muligheder. 

6. Fjernvarme: Alaa Barky og Bernt har været i kontakt ang. svar på Bernts mail. Vi forventer at afholde et møde igen til februar2012 med Hillerød forsyning. Vi har løbende kontakt til e.on.

7. Landsbyvisioner: Onsdag d. 21/12 kl. 9.00-14.00 på Strøvej 23. Bernt bestiller smørrebrød hos brugsen. Tak…

8. Evt.: Lægehuset blev vendt. Birthe køber en blomst…

 

Oktober:

Afbud fra Carsten

1. Fjernvarme: Fjernvarmen blev endnu engang debatteret. Vi afventer vores møde i  næste uge med Hillerød forsyning. Lokalrådet arbejder parallelt med Skævinge fjernvarmelaug.  

2. Opslagsskab ved biblioteket: Vi hører Hillerød kommune om de er villige til at bevilge et opslagsskab.

3. Fremlæggelse af regnskab for kulturdagen: Udsat

4. Evaluering af kulturdagen: Kulturdagen evalueres d. 24/10, 26/10 eller d. 27/10 hvis kunstforeningen og Spejderne kan. Tidspunkt: kl. 19.30-20.30

5. Kulturdag 2012: Ideer blev lagt op. Bernt vender tilbage med dato for et møde ang. Kulturdagen 2012.

6. Brugerrådet Føllegård: Holder møde samme dag som Evalueringen af Kulturdagen fra kl. 18.30-19.30

7. Landsbyvisioner: Bernt informerede om mødet d. 4/10 om landsbyvisioner. Stor ros til Gørløse som har lavet en rigtig flot strategiplan. Vi skal i det kommende år skal vi have et møde med lokalrådene i st. Lyngby og li. Lyngby.

8. Fartskilte ved de 5 indfaldsveje: Bernt hører kommunen igen om fartmålerne som står i Gørløseby.

9. Skiltning mod Skævinge på omfartsvejen: Udsat

10. Møde med Hillerød Forsyning: Vi fremsender væsentlige spørgsmål til Hillerød Forsyning inden mandag.

11. Evt.: Lukningen af Nordea blev drøftet.

 

 

September:

Alle var tilstede.

  1. Kort gennemgang af Kulturdagen.
  2. Skiltning mod Skævinge/ omfartsvej… Bernt har skrevet til vejdirektoratet ang skiltning mod Skævinge. Carsten har fået telefon nr. til projektlederen og venter på en tilbage melding fra denne. Fartmålerne i Gørløse tænker vi…, muligvis kunne sættes på hovedgaden i Skævinge.
  3. Fjernvarme: Vi har fået henvendelse fra ”Fjernvarme, nej tak” om et stormøde i Slagslunde forsamlingshus, Klokkekildevej 8, Slagslunde, 3660 Stenløse onsdag d. 7/9-2011. Operation X har i en rum tid researchet og undersøgt årsagen til de høje priser, som borgerne i Slagslunde - og andre steder - må betale for fjernvarmen hos E.ON. Som udgangspunkt vil vi forsøge at deltage med en fra Lokalrådet.
  4. Landsbyvisioner: Møde d. 4/10-2011 i Gørløse forsamlingshus. Bernt, Birthe og Jan deltager.
  5. Evt.: Medlemskort blev debatteret, Opslagsskabet blev debatteret endnu engang.

 

Juni:Ekstraordinært møde ang. kulturdag d. 30.06.11

Fraværende: Carsten

Laila var med som gæstJ

  1. Referat af lokalrådsmødet d. 09.06.2011 – godkendt
  2. Orientering om planlagt program:Der blev taget godt i mod ”udkastet” til programmet. Der en del nye input. Jan kontakter: George og aktiv ungdom. Bernt kontakter: Frank, gospel i Hillerød, Troels Lybye. Helene kontakter: Sebastian og Jan. Carsten kontakter: Sawahna.
  3. Husomdeling af program:Evt. i samarbejde med ISS venner. Bliver omdelt i uge 31 Ellers i uge 32
  4. T-shirts/plakater:PR i Hillerød posten og amts avisen. Plakater ved bageren, Netto, Brugsen og indkørsel til Skævinge by. Programmer lægges også i 7éren. Jan spørger Aktiv ungdom om de kan lægge ud på skole intra, at de deltager i Kulturdagen. Thomas spørger Bendix om T-shirts og tryk af programmer.
  5. Damgaardvin/Dalimo: Bernt kontakter Damgaarvin og Jan kontakter Dalimo.
  6. Flag/borde+stole:Bernt kontakter Mogens Bay ang. flag. Borde og stole lånes af ISS venner.
  7. Hoppeborg: Thomas undersøger…
  8. Mad:Fodbolden står for maden fra slagteren.
  9. Sponsorere: Thomas kontakter:Brugsen ang. vand. Også gerne sponsorat til lotteri, Jan kontakter: Frisør la france og Henrik Pedersen (Lindenberg), AJ malerservice, Auto manden, Kroen, Kiosken. Bernt kontakter: Camilla, SparNord fonden, Sydbank fonden, Butik AnneMarie. Carsten kontakter: striben, pizzeria, bageren. Birthe kontakter: Nordea.
  10. Øl, vand, is: Slangerup Fadølsforsyningen kontaktes af Thomas. Vi spørger Kim om is fra ”hjemis”.
  11. Spejderne: Thomas afventer svar.
  12. Lotteri: Vi køber lærreder og maling. Sælger lodsedler til 20 kr. Deles 50/50 med kunstforeningen.
  13. Spillemand: Hvis der er mange huller i programmet findes en spillemand.
  14. Kom og mal?Er det kunstforeningen eller os?
  15. Info fra Jan fra ISS møde d. 28.06.11: Jan informerede kort.
  16. Nyt fra formanden: Statsforvaltningen har modtaget vores brev om udsættelse af vores stillingstagen om Hillerød Kommunes svar på Dyremosegård sagen. Vi har frist til d. 08.08.2011. Brugergruppen efterlyser nyt møde. Thomas følger op på dette efter hans ferie. Infotavle blev debatteret igen
  17. Evt.:Kunst foreningen vil gerne stå for kaffe, the og Kage.

 

 

Juni:

Fraværende: Carsten

  1. Referat af lokalrådsmødet d. 06.05.2011 - godkendt
  2. Orientering om projekt ”Landsbyvisioner”: Thomas, Bernt og Jan har været til møde i Alsønderup. Se referat fra mødet under ”Skævinges fremtid”. Bernt orienterede herom. Vi mødes omkring landsbyvision lørdag d. 13/8 kl. 8.00 – 14.00 på føllegård. Lokalrådet har visioner om ”korsbæk museum” ved stationen, Jorden omkring Dyremosegård, hvad kan vi bruge den til og hvornår forventes det at der er økonomi til dette.
  3. Nyt fra føllegård-gruppen/udvalget: Thomas indkalder de andre i udvalget til et møde snarrest. Helene indtræder i gruppen i stedet for Kim.
  4. Opfølgning på dyremosegårdsagen: Vi beder statsforvaltningen om udsættelse 4 uger.
  5. Kulturdag/nat. Skal vi springe over i år?: Vi arbejder frem mod en kulturdag d. 27/8 Jan kontakter Slagteren ang. mad. Helene og Jan arbejder videre med hvilke aktiviteter der vil være på kulturdagen.
  6. Eventuelt: Ekstraordinært møde d. 30/6-2011. Følgende punkter skal på: Fjernvarmen, kulturdagen. Plakatsøjlen blev drøftet og mange gode forslag kom og der bliver arbejdet videre.

 

 

Maj: Referat af Lokalrådsmødet d. 06.05.2011

Fraværende: Carsten

  1. Referat af lokalrådsmødet d. 07.04.2011 -  godkendt
  2. Konstituering af lokalrådet: Bernt – formand, Thomas – næstformand, Helene – sekretær, Carsten – kasserer. Birthe og Jan menige medlemmer.
  3. Status om fjernevarmen: Vi indkalder e.on til et borgermøde på kroen i september da vi nu snart har nået de 3 år hvor e.on har sagt vi er gælds frie. Kan man som folkepensionist træde ud af fjernvarmen?
  4. Dyremosegård projekt: Statsforvaltningen har rykket Hillerød kommune for svar om Dyremosegård. Hillerød kommune har nu svaret og vi afventer svar fra statsforvaltningen.
  5. Projekt kulturdag: Ideer omkring en ny kulturdag blev debatteret. Jan kontakter ISS venner og hører om vi evt. kan være behjælpelige om fredagen i uge 33.
  6. Information til og fra borgerne: Forslag om plakatsøjle mellem netto og brugsen hvor borgerne kan orienterer sig om hvilke ting som rør sig i Skævinge. Lokalrådet vil stå for vedligeholdelsen og udskiftningen af materiale.
  7. Evt.: Birthe orienterede om Sommers Have. Her er kloakkerne dårlige og vejene ikke færdig lavet. Spildevandet løber ud i den lille sø/græsmark som ligger ved siden af. Teknisk forvaltning har haft det på møde i går og her afventes referat. Der er stiftet en beboer gruppe som vil kæmpe for at få bragt tingene i orden.

 

April:Referat af Lokalrådsmødet d. 07.04.2011

Fraværende: Carsten

  1. Godkendelse af sidste referat.

Referatet blev godkendt.

  1. Nyt fra formanden.

Jan Jensen er nu indtrådt i bestyrelsen. Jan er en velkendt borger i byen med mange kontaktflader. Velkommen til Jan og god arbejdslyst J.

Behandlede emner:

  1. Valg af bestyrelsesmedlemmer i selskaberne under Hillerød Forsyning A/S.

Kim Hendry og Bernt har anmeldt deres kandidatur. Der skulle have været afholdt valg i april måned, men grundet indgriben fra miljøminister Karen Ellemann er valget foreløbigt udskudt indtil starten af 2012. Der skal dog ikke opstilles nye kandidater i forbindelse med udskydelsen.

Et planlagt møde med Hillerød Forsyning er udskudt indtil videre.

  1. Fjernvarme.

Kim Hendry (vores tidligere formand) fik aktindsigt i E.ON-fakturaer over omkostningerne til fjernvarme for kommunens bygninger i Skævinge. Der har været rejst spørgsmål om dette over for kommunen, men uden resultat. Den nye formand vil dog undersøge et par forhold omkring dette inden næste møde.

Hvad angår opsætning af oliefyr afventes en ny redegørelse fra teknisk udvalg samt byrådet.

Vi skal have nedsat en arbejdsgruppe omkring fjernvarmen, bestående af Bernt og Thomas fra lokalrådet samt Kim Hendry og Simone.

  1.  Føllegård – brugergruppe

Der skal indkaldes til et møde med de øvrige brugere af Føllegård med henblik på oprettelse af brugergruppe. Jan fra lokalrådet & Kim Hendry sætter sig i brugergruppen.

  1. Kulturdag - dato og hvem 

Kunstforeningen holder ferniseringer i september. 3./10./17./24. Måske skal vi hænge os på her. Dagen må ikke falde sammen med datoen for Hillerød Kræmmermarked.

Bernt har søgt Hillerød Kommune om tilskud til en kulturdag.

Jan og Bernt vil gerne være tovholdere for lokalrådet på en kulturdag. De enkelte foreninger skal stadig stå for deres eget, men der skal stadig koordineres/bestilles musik, mad etc.etc.

Kulturdag ”brainstorming” sættes som punkt på næste bestyrelsesmøde.

  1. Eventuelt.

Vi diskuterede lokalrådets rolle i for eksempel fjernvarmesagen og Dyremosegårdsagen. Vi vil følge de gode opfordringer fra generalforsamlingen om at lægge "De sure gamle mænd"-indtrykket lidt til siden, men vi skal også stadig være aktive i debatten om alle emner, der vedrører Skævinge, og vi skal finde den rigtige form for dialog og anden kommunikation både over for borgere, instanser og pressen.

Forslag til arbejdsgrupper, som kan tage sig af sager om for eksempel fjernvarme: Sådanne grupper skal ikke nødvendigvis være medlemmer af bestyrelsen, men kan omfatte personer, der er interesserede og engagerede i af fremme den pågældende sag i borgernes interesse.

 

Generalforsamling d. 23. marts.

Fraværende: Hannibal, Carsten

  1. Velkomst v/formand Kim Hendry
  2. Valg af diagent: Her blev Olfert valgt.
  3. Valg af referent: Her blev Helene valgt.
  4. Lokalrådets årsberetning v/formand Kim Hendry.

Her gennemgik Kim diverse sager vi i årets løb har været inde over. Her blev Kulturdagen, Dyremosegård, Føllegård, lægehuset, Div. Byggeansøgninger og fjernvarmen nævnt.

  1. Regnskab fremlagt af Kim Hendry.

Regnskabet godkendt.

  1. Budget.

Lokalrådets budget består ikke af det store. Vi har 400 kr. i udgift årligt til hjemmesiden, lidt udgifter til div. Kager, kaffe mm. i forbindelse med bestyrelsens møder og andet godt. Indtægter i forbindelse af sponsorater, kulturdag og andet frivilligt arbejde.

7. Valg af revisor: Olfert blev genvalgt.

8. Evt.: Her blev fjernvarmen endnu engang vendt, Skolestrukturen debatteret og lokalrådet fik rigtig meget konstruktivt kritik.

 

Marts: Referat af Lokalrådsmødet d. 10.03.2011

1.  Referat af lokalrådsmøde i Februar 2011 godkendt

  1. Dagsorden godkendt.
  2. Nyt fra formanden: Kim fortalte om aktindsigt i Hillerød Kommunes ejendomme i Skævinge by. Hjemmesiden skal fornyes, dette står Kim for. Kim bragte problematikken omkring kommende børnehave klasser/ klassefordeling op.
  3. Generalforsamling d. 22/3: Birthes mand, Henry bliver stemmetæller og gerne en til. Findes der ikke en dirigent blandt fremmødte vælges Carsten. Kim kontakter bageren og køber diverse kopper, sukker mm.
  4. Kulturdag d. 14. maj 2011. Aflyses. Vi prøver at finde en ny dato for en kulturnat/dag. Bernt finder koordinatoren fra Hillerød kommune som var med til at arrangerer kulturnatten i Skævinge for 3 år tilbage. Tages op igen på næste møde.
  5. Evt.:

 

Februar: Referat af møde 8. februar 2011

Fraværende: Hannibal, Helene

  1. Referat af lokalrådsmødet d. 06.01.2011 godkendt
  2. Nyt fra Formanden: Tandklinikken på skolen lukker, bibliotek bliver ubemandet, Føllegård Fjernvarme.. – Der var enighed om at skrive et åbentbrev til byrådet. (dette er gjort)
  3. Regnskab: Carsten kom med et fint regnskab, og ville sørge for at vores revisor kikkede på det inden generalforsamlingen.
  4. Føllegård: lokalrådet skal levede det kommende brugerråd der skal være, mere efter generalforsamlingen, da vi skal bruge en som vil stå for denne kontakt.
  5. Generalforsamling 22. marts 2011: Vi gennemgik planen, Føllegård kl. 19:30 – Kim hører kommunen om de har mulighed for at skive det på deres hjemmeside – Kim taler med Bendix om plakater til brug ved Bageren – Carsten sender Kim Dagsorden fra sidste år, så laver Kim en til i år. Opstillede, vi gik alle navne igennem, og der var enighed om at følgende ikke er på valg i år, Thomas, Bernt, Carsten & Kim, og at følgende er på valg, Helene (Genopstiller), Jess (Iht. Helene genopstiller han ikke), Hannibal (?? Om det er rigtigt ved jeg ikke har forsøgt at fange Hannibal), Birthe (?? Helene har efter mødet oplyst at Birthe og hende var ikke på valg sidste år, så ret mig hvis det ikke er korrekt)..
  6. Kulturdag: Helene & Kim kan ikke deltage 14. maj 2011 – Vi blev enige om at efterlyse frivillige, og Carsten, Thomas og Bernt går i tænkeboks om de vil være tovholder på dagen, Birthe er kommet med forslaget om at flytte Kulturdagen til efteråret, Skal på dagsorden ved næste møde.
  7. Thomas & Kim var til møde med de andre lokalråd, og udfaldet er vi alle vil prøve at genoptage vores samarbejde med Hillerød kommune, Nødebo vil komme tilbage når de har holdt møde med Kommunes nye mand på området.
  8. Evt. snakke gik på må og få…

 

Januar:

Referat af Lokalrådsmødet d. 06.01.2011

  1. Referat af lokalrådsmøde i november 2010 godkendt
  2. Dagsorden godkendt
  3. Status fra kassereren: gennemgået
  4. Nyt fra formanden:
  5. Formanden har modtaget brev fra statsforvaltningen som har modtaget vores anmeldelse over Hillerøds kommunes håndtering af købet Dyremosegaard. Statsforvaltningen beder her Hillerød Kommune om en redegørelse af flere af vores spørgsmål.
  6. Hillerød Kommunes udviklings og planstrategi 2011 blev drøftet. Kommunen beder om input.
  7. Hillerød kommune har bedt om erklæring om indhentning af børneattest. Dette skal selvfølgelig gøres.
  8. Møde om føllegaard (10.01.2011, kl. 16.30): Kim og Helene deltager.
  9. Møde med alle Lokalråd i Hillerød Kommune (26.01.2011, kl. 19.30 på nøddebo kro): Kim og Thomas deltager, Carsten er supp.
  10. Evt.: Generalforsamlingen bliver enten d. 29 eller 31 marts på føllegård. 
Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk